Huset totalrenoveret i vinteren/foråret 2009, dette blev gjort med hensyntagen til at bevare husets oprindelige charme kombineret med at få et moderne og praktisk anvendeligt feriehus med plads til 20 personer.
I ferielejligheden i naboejendommen er det muligt at tilkøbe op til 10 ekstra sovepladser.
Dette kun hvis lejligheden er ledig.
Vi bor selv lige ved siden af huset, og er derfor altid klar til at hjælpe, hvis dette er nødvendigt.
Vi vedligeholder huset og inventaret løbende, så alt bliver ved med at leve op til den høje standard.
Feriehuset henvender sig til
børnefamilier
familiesammenkomster
gruppeferier
firmature
klubber
institutioner
weekend ophold
overnatninger i forbindelse med arrangementer i området
og meget andet.
Der er især lagt vægt på at børnefamilier skal kunne få en god oplevelse i huset.
Specielt ved huset
Det er tilladt at medbringe op til to husdyr pr. lejemål.
Huset lejes ikke ud til deciderede ungdomsgrupper.
Huset er ikke-ryger, og dette kræves overholdt.
Huset er udsmykket med malerier.
Huset er opvarmet med jordvarme.